Købelovens reklamationsret er gældende for bilkøb foretaget ved en bilforhandler, hvis bilkøbet er defineret som et forbrugerkøb, dvs. salg af bil fra forhandler til privatperson. Reklamationsretten omfatter fejl, der ikke allerede er kendte, der er tilstede på tidspunktet for overdragelsen af bilen til køber. Reklamationsretten skal ikke forveksles med en garanti.
Formodningsperioden
Formodningsperioden er de første 6 måneder af reklamationsretten. Her er det som udgangspunkt en formodning om at fejlen på bilen var tilstede ved overdragelsen til kunden, men mindre andet kan påvises. Efter de første 6 måneder er det køber, der skal påvise at en fejl har været på bilen på tidspunktet ved overdragelsen til kunden.
Som forbruger i Danmark er man sikret via købelovens reklamationsret. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem kunde og forhandler eller værksted om salgsbil eller værksteds reparation, er det muligt at få ankenævn for bilers vurdering af sagsforløbet. Læs mere om ankenævn for biler på bilklage.dk
Vi forsøger naturligvis altid at afvikle alle klager selv, så du undgår en unødigt besværlig klageproces.