Privatleasing hos Autopunkt

Hvad er privatleasing?

Privatleasing gør det simpelt for dig at have en bil til rådighed i din hverdag, og kan være et godt alternativ til et kontant bilkøb eller et traditionelt billån. De seneste år er leasing blevet meget populært i Danmark, hvilket især skyldes den store frihed og fleksibilitet, som det giver, da det kan være en lettere og mere forudsigelig måde at have en bil til rådighed på.

Privatleasing af en brugt bil hos Autopunkt giver dig mulighed for at køre i din drømmebil. Vi tilbyder mange forskellige mærker og modeller, så du kan få lige præcis den bil, der passer til dine ønsker og behov for et fast beløb om måneden.

Når du vælger at lease en bil, er der overordnet set to forskellige måder at lease på – enten ved operationel- eller finansiel leasing. Hos Autopunkt tilbyder vi begge former.

Fordele ved privatleasing hos Autopunkt

Simpelt, stor frihed og fleksibilitet og muligheden for at køre i drømmebilen

Operational leasing

Operationel leasing vil ofte være en attraktiv løsning for dig, der ønsker fleksibilitet og frihed, men ikke ønsker at binde for mange penge i en bil. Vælger du at lease en bil gennem Autopunkt, kan det sammenlignes med, at du lejer bilen af os og dermed får brugsretten til den pågældende bil i en aftalt periode.

Operationel leasing er kendetegnet ved, at vi afholder alle driftsudgifterne undervejs i leasingperioden. Du får også mulighed for at tilkøbe service- og dækaftaler til attraktive priser, så du slipper for at bekymre dig om uforudsete udgifter, hvilket for mange kan give økonomisk tryghed.

Ved operationel leasing lægges en udbetaling, hvorefter der betales en månedlig ydelse i hele perioden. Når leasingperioden udløber, afleverer du blot bilen tilbage til os – og så er du hurtigt klar til at køre videre i din næste leasingbil. Ved operationel leasing er du dermed ikke forpligtet til at købe bilen, når leasingperioden udløber, som du er ved finansiel leasing. Det betyder, at vi er ansvarlige for bilens restværdi. Du er derfor fri for usikkerheden omkring bilens værdi efter aftalens udløb.

Fordele ved operationel leasing

Der er mange fordele ved at vælge operationel leasing. Nogle af fordelene er blandt andet

Mulighed for hyppigere at udskifte din bil
Stor økonomisk budgetsikkerhed
Ingen uforudsete udgifter til f.eks. reparationer, service, dækskifte m.m.
Undgå at optage et dyrt billån i banken

Finansiel leasing

Finansiel leasing kaldes også for flexleasing og kan betegnes som den mest simple og billigste leasingform, du kan vælge.

Ved indgåelse af aftalen betaler du en førstegangsydelse samt et etableringsgebyr. Derudover betaler du en fast månedlig ydelse og en lille procentdel af bilens registreringsafgift, hvilket fungerer som et afdrag på bilen. Dermed kan finansiel leasing også anses som en slags køb af bilen på afbetaling. Derfor er det også dig som leasingtager, der står for at afholde alle bilens udgifter til f.eks. reparation, vedligeholdelse og drift. Derudover vil du som leasingtager indestå for bilens restværdi ved kontraktens udløb, hvorfor det selvfølgelig er vigtigt, at restværdien beregnes så realistisk som muligt.

Restværdien bliver blandt andet fastsat med udgangspunkt i bilens stand, udstyr, dit forventede kørselsbehov for leasingperioden samt det aktuelle marked. Vi gør altid vores bedste for at beregne en realistisk restværdi, og gør det med afsæt i vores store erfaring og branchekendskab.

Fordele ved finansiel leasing

Der er flere fordele ved at vælge finansiel leasing – her får du nogle af dem

Det er en simpel måde at lease bil på
Mindre kapitalbinding og du skal derfor have færre midler op af lommen fra start
Du lejer ikke blot bilen – du har den også efter kontraktens udløb
Du er ikke begrænset af et bestemt kilometertal i leasingperioden

Har du nogle spørgsmål eller ønsker du at modtage eksempler på vores forskellige leasingtilbud?

Du er altid velkommen til kontakte vores salgsteam på tlf. 32 16 97 47 eller via kontaktformularen. Du er også altid velkommen til at kigge forbi vores adresse Tjelevej 24 i Herning.

Vi står altid klar til at finde den bedste løsning for dig ud for dine ønsker og behov.

Telefonnummeret: 32 16 97 47  

Mailadressen: sales@autopunkt.dk.

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål?

Nyeste leasingbiler på lager

 
 
 

Åbningstider

Påsken 2024

23. marts
24. marts
25. marts
26. marts
27. marts
28. marts
29. marts
30. marts
31. marts
01. april
02. april

Lukket
11:00 – 16:00
09:00 – 17:30
09:00 – 17:30
09:00 – 17:30
11:00 – 16:00
11:00 – 16:00
Lukket
11:00 – 16:00
11:00 – 16:00
09:00 – 17:30